Sommetider kan det være svært at finde på en god gave, for ofte ender det stykke brugskunst, du ellers havde tænkt længe over, bagest på en hylde hos modtageren, indtil det til sidst ender i en genbrugsbutik. Og når du kigger nærmere efter, kan du faktisk godt forstå hvorfor. Hvad med i stedet at give en gave, som ikke bare skaber glæde, når den bliver pakket op, men som også kan give modtageren ny viden og færdigheder?
Hvis det lyder som noget, du godt kunne tænke dig at give, skal du blot læse videre. I denne tekst giver vi dig nemlig inspiration til tre geniale gaver, som kan gøre din gavemodtager endnu dygtigere og skarp.
Kursus i Excel – bliv dygtig til datahåndtering
Rigtig, rigtig mange arbejdspladser bruger regneark som en del af den daglige drift. Blandt disse er Microsofts Excel det med afstand mest udbredte. Med et Excel-kursus for begyndere kan enhver tage kampen op og enten lære helt nye færdigheder eller pudse de eksisterende af. Her kan man både lære de helt grundlæggende funktioner til håndtering af data, men også hvordan man bruger data i analytisk øjemed.
Giver du et gavekort til et Excel-kursus, kan det være en investering i gavemodtagerens fremtid – uanset om vedkommende er selvstændig, studerende eller arbejder med administration.
Kursus i Python – lær at kode
Det bliver mere og mere relevant at kunne kode og programmere i vores digitale tidsalder, og mange vælger faktisk at give det som en gave til sig selv, altså at lære at kode, så hvis du vil give en gave, hvor modtageren lærer at programmere, kunne et gavekort til et Python-kursus være en idé. Python er nemlig et programmeringssprog, som er kendt for sin brugervenlighed, hvilket betyder, at det taler til de fleste, som er ivrige efter at lære.
Hvis du vil vide mere, kan du lære om Python med dette kursus.
Lyd- og e-bøger – bliv litterært stimuleret
Det kan være, du allerede kender til en tjeneste, hvor man kan lade sig underholde af alt fra krimier til fantasy, mens man laver noget andet, for eksempel går en tur eller vasker op. Men vidste du, at der på de fleste lydbogstjenester også er mulighed for at få læst højt af faglitteratur? Giver du derfor et abonnement til en lydbogstjeneste, kan den heldige modtager bare gå i gang med at rage viden til sig inden for alverdens emner.
Måske er verdenshistorie lidt af en favorit? Måske er det filosofi eller idéhistorie? Eller hvad med en gennemgang af fodboldens offsideregel? Med et lydbogsabonnement er det bare at komme i gang. Det kan også være, det falder i bedre jord, hvis abonnementet er til e-bøger. Her kan modtageren selv læse indholdet på sin tablet eller computer, når der er tid til at fordybe sig.
Uanset hvad du vælger at give i gave, skal du huske på, hvem du giver den til. Du kan med dit valg nemlig være med til at starte en ny passion, hobby eller endda levevej.
Bedøm denne side
Klik på en stjerne