Mors dag blomster er en af de helt klassiske Mors Dags gaver – muligvis på grund af den måde, Mors Dag oprindeligt blev lanceret på i Danmark. Men hvad du skal du overveje, når du skal vælge blomster til mor? Og hvordan kan du give blomsterne på en anderledes og måske ligefrem overraskende måde? Eventuelt sammen med andre gaver? Se det store udvalg af blomster til Mors Dag i oversigten herunder, og få svar på spørgsmålene i guiden efter oversigten.
Årets bedste Mors Dag blomster 2024
Send blomsterbuketter billigt i dag
Den ultimative guide til Mors Dag blomster
Mors Dag er en helt særlig mærkedag, hvor vi hylder og fejrer alle de fantastiske mødre derude. Det er en dag, hvor vi viser vores taknemmelighed og kærlighed gennem små gaver eller en anden form for kærlig gestus til vores mor.
En af de allermest klassiske og hjertevarmende gaver, du kan give din mor på denne særlige dag, er Mors Dag blomster. I denne guide tager vi dig gennem alt, hvad du behøver at vide om blomster til Mors Dag. Når du har læst guiden, får du meget nemmere ved at finde den perfekte buket, der får din mor til at føle sig elsket og værdsat. Og ved meget mere om både Mor Dag og de blomster, der har været en fast tradition at give på dagen, siden den blev indført herhjemme.
Hvorfor er blomster en af de mest populære Mors Dags gaver?
Mors Dag blomster er et symbol på liv, skønhed og fornyelse. De har evnen til at udtrykke følelser uden ord og bringe glæde til enhver, der modtager dem.
Så ved at give blomster til mor på Mors Dag, slår du hele 3 fluer med et smæk:
- Alle elsker blomster: Næsten alle holder af blomster, og din Mors Dag buket kan sammensættes perfekt til enhver mors smag og personlighed.
- Personligt touch: Ved at tilpasse din blomsterbuket med de blomster, du ved, din mor holder af, gør du gaven endnu mere personlig, og viser hende, at du har set og forstået hende.
- Skønhed og glæde: Blomster tilføjer skønhed og glæde til hjemmet, og minder din mor om din kærlighed og påskønnelse af det, hun gør for dig, hver gang hun ser dem.
Blomster spiller en særlig rolle for Mors Dag i Danmark
Men ikke alene er Mors Dag blomster en universel gave til alle mødre. Blomster spiller også en helt særlig rolle i forbindelse med lanceringen af Mors Dag i Danmark. En rolle som de har fortsat med at spille lige siden.
Mærkedagen blev indført i Danmark i 1929 af Christian Svenningsen. Han var inspireret af Mors Dag i USA, hvor han havde været soldat, og foreslog, at dagen også skulle bruges til at indsamle penge til krigsenker og mødre, der havde mistet en søn.
Selve konceptet blev introduceret herhjemme den 12. maj 1929 ved en blomsterudstilling i Forum i København. Derfor har blomster lige siden haft en helt særlig betydning for Mors Dag – og mange kalder da også spøgefuldt dagen for ”Blomsterhandlernes Dag”.
Hvilke blomster skal jeg vælge til mor på Mors Dag?
At finde de perfekte Mors Dag blomster til din mor på Mors Dag handler om opmærksomhed og omtanke. Her er en guide til, hvordan du vælger de rette blomster:
- Observer: Læg mærke til, hvilke blomster eller planter din mor allerede har og holder af. Ser du gentagne gange bestemte blomstersorter eller farver i din mors hjem eller have? Det kan indikere hendes præferencer for blomstervalg.
- Spørg indirekte: Få indblik i hendes blomstersmag ved henkastet at spørge til hendes yndlingsblomster eller farver i en samtale. Spørg f.eks. din mor om hendes mening om blomster i almindelighed eller kommentér på blomster, I ser sammen, for at indlede en samtale om hendes smag.
- Indretningsstil: Se på farver og stil i hendes hjem. Det kan give dig hints om, hvilken type blomster der vil passe ind. Hvad er det for farver, der dominerer i hjemmet, og virker hendes indretningsstil traditionel eller eklektisk? Disse elementer kan guide dig til en blomstertype, der komplementerer hendes rum. Eller skaber en kontrast til det.
- Personlig stil: Overvej din mors personlige stil og præferencer. Er hun til det klassiske, vilde, farverige eller enkle? Eller er hun til det elegante eller bevidst nedtonede? Hendes tøj og accessories kan give dig en idé om hendes personlige stil, der kan lede dig frem til det rigtige valg af Mors Dag blomster.
- Sæsonens blomster: Det er altid en god ide at vælge blomster, der er i sæson, for at sikre den bedste friskhed og holdbarhed. I dag kan du få de mest populære blomstersorter hele året rundt. Men uden for sæsonen hentes blomsterne tit langt fra Danmark, hvorfor det også gør det til et dårligt miljømæssigt valg at vælge blomster uden for sæson herhjemme.
- Betydning: Tænk over blomsternes symbolik. Roser står for kærlighed, liljer for renhed osv. Vælg en blomst, der udtrykker din følelse. Du finder en uddybende liste over blomsternes betydning lige nedenfor.
Pas på blomsternes betydning, når du vælger Mors Dag blomster
Som du kan se, er det ikke helt ligegyldigt, hvilke Mors Dag blomster du vælger til din mor. For mange blomster har en særlig betydning eller anvendes kun ved særlige lejligheder – som f.eks. begravelser. Så vælger du forkert, risikerer du at sende de helt forkerte signaler til din mor om dine intentioner med hendes blomster til Mors Dag.
Ja, du kan på det nærmeste give hende en dødstrussel, hvis du vælger forkert.
De bedste blomstervalg til Mors Dag
Vil du sikre dig, at du giver blomster til din mor, som har en positiv og kærlig betydning, kan du med fordel vælge blomstersorter som f.eks.:
- Blåregn: Er kendt for sin forbindelse med venskab og tillid. Det er også et symbol på beskyttende kærlighed og kan være en smuk gave, der udtrykker din påskønnelse og dit tætte bånd til din mor.
- Cymbidium (Orkidé): Med sin luftige ynde symboliserer denne blomst kreativitet og invitation til eventyr. Det kunne være en unik gave, der fremhæver din mors kreative side og ønsket om at opleve nye ting sammen.
- Dahlia: Denne energifyldte blomst repræsenterer generøsitet og overflod. En dahlia-buket kan vise din taknemmelighed for alt det, din mor giver, og alt det, hun gør.
- Forglemmigej: Symboliserer det aldrig at glemme, og er et tegn på varig erindring og kærlighed. Det er en rørende måde at fortælle din mor, at hun altid er i dine tanker.
- Gardenia: Denne hvide blomst udtrykker feminin skønhed, og er et tegn på respekt og beundring. Den er ideel til at vise din mor, hvor meget du værdsætter hendes indre og ydre skønhed.
- Gerbera: Kendt for sin munterhed og sit moderne udseende. Det er en fantastisk måde at bringe solskin og glæde ind i din mors liv. Den symboliserer samtidig undren, og kan lyse enhver mors dag op.
- Gladiolus: Denne stolte og karismatiske blomst kan være et symbol på styrke og karakter. Det gør den til en passende gave til en mor, der er en sand styrke i dit liv. Den har dog også en negativ betydning, du kan læse om lidt senere i guiden.
- Havenellike: Udtrykker hengivenhed og varighed, og er et symbol på et oprigtigt og varigt forhold. Det gør den til en smuk påmindelse om din evige kærlighed og taknemmelighed over for din mor.
- Hibiscus: Er et tegn på skønhed. At give hibiscus kan være en sjov måde at vise din mor, at du værdsætter jeres tætte forhold.
- Hortensia: Er forbundet med kærlighed og venlighed, der kan være en smuk måde at sige ” tak fra bunden af mit hjerte” til din mor for alt, hvad hun har gjort.
- Hvide roser: Er et symbol på renhed og respekt, hvorfor den hvide rose er en klassisk måde at udtrykke din dybeste respekt og beundring over for din mor. Omvendt anvendes de også tit i begravelsesbuketter.
- Røde roser: Er et klassisk symbol på kærlighed, passion og romantik. En buket med røde roser udtrykker et stærkt “Jeg elsker dig” – perfekt til en Mor Dag buket.
Blomster, du ikke skal vælge til Mors Dag
Der er også blomstersorter, du absolut ikke bør vælge at give som Mors Dag blomster. Eller bør overveje en ekstra gang, før du vælger dem. Typisk på grund af deres symbolik og almindelige anvendelse.
Således bør du holde dig fra f.eks.:
- Liljer: Bruges ofte ved begravelser for at symbolisere uskyld og renhed efter døden. Selvom de er smukke, kan de for nogle være for tæt knyttet til sorg og tab.
- Krysantemum: Er også forbundet med begravelser og sorg. De bruges til at ære de afdøde og udtrykke sorg, hvilket gør dem mindre velegnede til glade lejligheder.
- Gladiolus: Selvom gladiolus kan være forbundet med styrke og karakter, bruges de ofte i begravelsesbuketter og dekorationer på grund af deres høje og imponerende udseende. Derfor kan de nemt lede tankerne hen på mere formelle eller sørgelige anledninger.
- Kalla: Kallas elegante udseende gør dem populære til både bryllupper og begravelser, men på grund af deres hyppige brug ved sidstnævnte kan de vække associationer til afsked og sorg.
- Hvide roser: Selvom roser generelt er et symbol på uskyld og kærlighed, kan hvide roser som allerede nævnt, også bruges i begravelsesbuketter for at ære en afdød person. Oftest vil betydningen dog fremgår af konteksten, hvorfor hvide roser sagtens kan vælges til Mors Dag blomster, hvis I ikke haft et dødsfald i familien for nyligt.
- Sorte roser: Selvom de sjældent anvendes, og kan være vanskelige at finde, symboliserer sorte roser ofte død og farvel. Det gør dem uegnede til en festlig lejlighed som Mors Dag.
Pas på med gule blomster
Endelig er der gule blomster – og i særdeleshed gule roser. Farven gul spænder nemlig over en bred vifte af symbolikker, der varierer fra det positive til mere negative følgebetydninger. På den positive side associeres gul ofte med solen, lyset, og glæde, hvilket gør den til et symbol på optimisme og livsglæde.
Men på den negative side er gul også kendt som falskhedens farve. Historisk set er den blevet brugt til at markere bedragere og svindlere, og udtrykket “gul af misundelse” refererer til jalousi. Derudover kan gule blomster, afhængigt af sammenhængen, undertiden blive opfattet som et tegn på falskhed.
Så når du overvejer at give gule blomster, især gule roser, til din mor på Mors Dag, er det vigtigt at være opmærksom på disse negative betydninger. Og er du i tvivl, kan du jo lige spørge mor til råds om gule blomster er et godt valg til den buket blomster, du er ved at købe i en helt anden sammenhæng.
Så får du en bedre indsigt i, hvilken betydning hun ligger i gule blomster.
Anderledes måder at give mors dag blomster på
Selv om Mors Dag blomster er en klassiker, kan det omvendt også tolkes som en nem, hurtig og lidt idéforladt løsning. Det kan du dog forholdsvis nemt lave om på, ved at vælge en anderledes måde at give blomster til mor på:
- Blomsterabonnement: Overrask din mor med et blomsterabonnement, hvor hun modtager en frisk buket blomster hver måned resten af året.
- Gør-Det-Selv blomsterkasse: Køb din mor en DIY-blomsterkasse med løse blomster eller blomsterfrø, så hun selv kan arrangere og eventuelt selv skal så hendes blomster.
- Digital blomsterhilsen: Kan du ikke selv overrække hende blomsterne på dagen? Så bestil dem online på nettet, og send en digital blomsterhilsen med et personligt billede eller video, hvor du holder nogle blomster, der minder om hendes buket.
- Blomsterkunstværk: Giv hende et håndmalet billede eller et fotografi af hendes yndlingsblomster, som hun kan hænge op, så hun altid kan se på hendes yndlingsblomster. Og giv hende en buket med. Eller få blomsterhandleren til at lave et kunstværk af hendes favoritblomster.
- Plant en blomsterhave: Plant en lille have, et blomsterbed eller giv din mor en færdigplantet blomsterkasse til at sætte på altanen eller i hendes have som en levende og varig gave med de blomster, hun holder allermest af.
Gode Mors Dags gaver som passer godt sammen med blomster
Er Mors Dag blomster ikke helt nok?
Så overvej disse klassiske gaveideer som akkompagnement blomsterne til Mors Dag:
- Chokolade: En lækker æske chokolade komplementerer blomsternes skønhed med en sød smagsoplevelse. Det er et næsten lige så klassisk valg af Mors Dag Gaver som blomsterbuketten. Og kan derfor også let tolkes som et nemt valg.
- Parfume: En duft, der matcher blomsterbukettens aroma, skaber en sanselig og personlig gave, som mor kan glæde sig over, længe efter blomsterne er visnede.
- Te- eller kaffesæt: En udvalgt te eller kaffe, der kan nydes, mens mor beundrer blomsterne, skaber rammerne for en hyggelig stund. Eventuelt sammen med dig, som har givet hende begge dele. Se evt. vores guide til kaffe gaver.
- En bog om havearbejde eller blomster: Er din mor et havemenneske inspirerer en havebog til yderligere blomsterglæde. Eller kan give hende ny viden om blomsternes verden.
- Spa- eller wellness-gavekort: Giver hende afslapning og velvære, der komplementerer blomsternes æstetiske og duftmæssige oplevelse.
- En personlig fotobog med gode minder: Får hende til at huske tilbage på alle de gode stunder, I har haft sammen, som blomsterbuketten er din tak for.
- Håndlavede smykker med blomstermotiver: Tilføjer et personligt og varigt touch, der afspejler blomsterbukettens skønhed.
Hvornår skal jeg bestille Mors Dags blomster?
Kan du ikke selv komme ud dine Mors dag blomster på selve dagen, er den næstbedste løsning selvfølgelig at få bragt dem ud. Men husk på, at Mor Dag er den travleste dag hos de danske blomsterhandlere. Så bestil i god tid – gerne mindst et par dage i forvejen. Typisk senest torsdagen før den anden søndag i maj, som er den dag, Mors Dag altid afholdes herhjemme.
Så er du sikker på, at blomsterhandleren får købt blomster nok ind til, at de også kan aflevere en buket fra dig, som mor synes om. Samt at blomsterne ankommer friske og i tide. Mange blomsterbutikker tilbyder også mulighed for at få en SMS, så snart blomsterne er afleveret. Så kan du ringe til mor, så snart hun har fået sine Mors Dag blomster, og ønske hende tillykke med dagen – og takke hende for alt det, hun har gjort for dig i tidens løb.
Brug for mere inspiration til dit valg af Mors Dags blomster
Er du klar til at finde den perfekte blomsterbuket til din mor? Tjek de mange ideer til Mors Dags blomster øverst på siden. Der er noget for enhver smag, og du er sikker på at finde noget, der vil bringe et smil frem på din mors ansigt.
Glem ikke, at Mors Dag er den bedste dag på året til at vise din taknemmelighed og kærlighed. En smukt arrangeret blomsterbuket er en vidunderlig måde at udtrykke dine følelser på. Og lade din mor vide, hvor meget hun betyder for dig. Så tag et kig på de forskellige blomsterideer og vælg den buket, der bedst afspejler din kærlighed og taknemmelighed.
Og sig Glædelig Mors Dag med stil.
Bedøm denne side
Klik på en stjerne